Restauranter 2017


comwell-rund

Comwell Roskilde
Vestre Kirkevej 12
4000 Roskilde

4632 3131
www.comwellroskilde.dk

Med udsigt over Roskilde Fjord, egne bistader og nu også frugtplantage er et besøg hos Comwell Roskilde og deres køkken en oplevelse værd. Her står Rasmus Rasmussen i spidsen med fokus på lokale råvarer og ærlig mad samt dygtige og professionelle kokke.

Restauranten bruger kun de bedste råvarer, og menuerne er sammensat efter årstidernes skiften. Comwell Roskilde samarbejder med den lokale biavler, som passer bistaderne og leverer årligt 250kg honning til køkkenet. Den store krydderurtehave og deres egen høst i skoven af urter og ramsløg sætter prikken over i’et; “For mig er ærlig mad, at man ved, hvor tingene kommer fra” siger køkkenchefen, Rasmus Rasmussen, som tidligere har vundet verdensmesterskabet for konferencekokke.

Comwell er meget mere end konferencehotel, som også nyder godt af de mange lokale, som finder vej op på den smukt placerede bakketop til en middag for to.

I år serverer Comwell Roskilde en RO:KOST menu med følgende producenter: Mejnerts Mølle, Comwells egen lindehonning, Søris, Brogård og Tvedemose.


Florentz

Florentz
Algade 13
4000 Roskilde

46 152 152
www.cafeflorentz.dk

Florentz har sin centrale placering midt i et historisk byhotel på Algade. Her kan du om dagen nyde kaffe og kage eller en dejlig, klassisk caféburger. Om aftenen kan de klassiske caféretter fortsat findes, men her er også mulighed for at smage restaurantens lækre steaks, moules frites og lækre desserter, eller nyde deres forfriskende cocktails.

Florentz laver alt mad fra bunden, og burgerboller, rugbrød og flutes er hjemmebagte. De bruger kvalitetsråvarer lige fra grøntsager, fisk og specielle kødudskæringer. Alle saucer og dressinger er hjemmelavede.

 

Florentz sammensætter sin menu til årets RO:KOST med råvarer af følgende producenter: Kuberts fisk, Møllehøj, Øllingegård, Meinerts Mølle, Søris og Legro.


Restaurant Herthadalen

Restaurant Herthadalen
Slangealléen 1
4320 Lejre

46 48 01 57
www.herthadalen.dk

For enden af Nordeuropas længste allé, som er en del af Ledreborg Gods, ligger Restaurant Herthadalen smukt gemt i skoven i Sjællands første nationalpark Skjoldungernes Land.

Nærhed og bæredygtighed ligger Herthadalens restauratør, Mikkel Jerger, nært, og derfor får de deres råvarer fra lokalområdet, Herthadalens egen urtehave og på Mikkels svampe- og ramsløgture i den omkringliggende skov. Desuden anvendes dyrene ‘from nose2tail’ – fra snude til hale – så man undgår madspild.

I år serverer Herthadalen en RO:KOST menu med følgende producenter: Mejnerts Mølle, Hegnsholt, Sagnlandet Lejre, Søris, Herslev Grønvirke, Kiselgården, Søtofte Jordbrug og Øllingegård


Moehr

Restaurant Moehr
Skomagergade 40
4000 Roskilde

31 73 44 00
www.moehr.dk

Restaurant Moehr er drevet af ildsjæle med tanke på at give fantastiske oplevelser, som er bygget op omkring danske råvarer. De tænker i økologiske og biodynamiske baner, og urterne henter de i deres egen Urban Garden på taget af restauranten. Ønsker du en kold øl eller et glas vin til maden, så kan du være sikker på, at begge dele både er økologiske og bæredygtige.

Restaurant Moehr er anmeldt af White Guide, som udelukkende anmelder de bedste restauranter i hele landet. Læs den fine anmeldelse her

Til årets RO:KOST benytter Moehr følgende lokale producenter: Kiselgården, Søren Wiuff, Enggaarden og Boserup skov


Restaurant MUMM

Restaurant Mumm
Karen Olsdatters Stræde 9
4000 Roskilde

46 37 22 01
www.restaurantmumm.dk

Pia og Kenneth Kmiecik ejer Restaurant Mumm, som har eksisteret siden 2000. I en af de ældste sidegader i hjertet af Roskilde finder man den lille, intime og eksklusive restaurant, hvor der i køkkenet arbejdes med gode danske råvarer – lokale og årstidsrelaterede. Restaurant Mumms menukort er inspireret af det moderne nordiske, franske og spanske køkken og hos Restaurant Mumm bliver der kredset om og for ingredienser, oplevelsen og gæsten ”Et godt måltid er en del af en livsform og ikke blot noget man sætter på bordet. At huske hinanden på at glæden ved at spise og drikke er en del af vores kultur. At opmuntre til madlavninger at værne om livets små glæder.”

Restaurant Mumm er anmeldt af White Guide, som udelukkende anmelder de bedste restauranter i hele landet. Læs den fine anmeldelse her

I år serverer Mumm en RO:KOST menu med følgende producenter: Slagtergården i Holbæk, Olsens Frugt, Søris, Birkemosegård, Svanholm Gods, Herslev Bryghus og Øllingegård.


Pipers Hus

Pipers Hus
Roskilde Bypark
Frederiksborgvej 21
4000 Roskilde

46 36 56 96
www.pipershus.dk

Pipers Hus ligger midt i naturskønne omgivelser i Byparken, Roskildes grønne oase. Restauranten byder på god og ærlig mad, lavet fra bunden og med masser af kærlighed. Fra Pipers Hus’ stemningsfulde lokaler kan du også nyde udsigten over den smukke Roskilde Fjord.

Pipers Hus serverer deres RO:KOST menu med råvarer fra følgende lokale producenter: Mejnerts Mølle, Valnødlund, Stestrup Old, Bryggeriet Røde Port, Højgaard Hereford.


Raadhuskælderen

Restaurant Raadhuskælderen
Fondens Bro 3
4000 Roskilde

46 36 01 00
www.raadhuskaelderen.dk

Restaurant Raadhuskælderen ligger under Roskildes Gamle Raadhus – 50 meter fra Roskilde Domkirke. Frokostkortet byder på lækkert dansk smørrebrød, mens aftenmenuen blandt andet står på grillretter fra lavastensgrill, dagens fiskeret og à la carte.

Til RO:KOST benytter Restaurant Raadhuskælderen råvarer fra følgende producenter: Herslev Bryghus, Ryttergården, Møllehøj, Svanholm Gods, Hans-Erik Germuth og Legro.


Store Børs

Restaurant Store Børs
Havnevej 43,
4000 Roskilde

46 32 50 45
www.store-bors.dk

Store Børs har sin placering på lystbådehavnen i Roskilde, hvor du kan nyde en dejlig middag med fantastisk udsigt til Roskilde Fjord. Her er smagen og de friske, sæsonbetonede råvarer altid i fokus, og det hele kan nydes i nordiske og moderne rammer. Har du lyst til en saftig bøf, en let frokost eller måske en oplevelsesmenu? Uanset hvad du vælger, så kan du altid være sikker på, at kvaliteten er på højeste niveau.

Restaurant Store Børs serverer deres RO:KOST menu med råvarer fra følgende lokale producenter: Hegnsholt, Herslev Bryghus, Legro, Søren Wiuff og Stokkemark/Grambogård


Restaurant Upstairs

Restaurant Upstairs
Skomagergade 4 1. sal
4000 Roskilde

46 35 19 00
www.upstairs-roskilde.dk

Restaurant Upstairs ligger smukt, lyst og venligt på 1. sal lige ved Stændertorvet i Roskilde og ejes og drives af Niels Hansen og Susanne Larsen, som begge har mange år i restaurationsbranchen bag sig. Køkkenet arbejder altid med friske råvarer, som købes hjem fra dag til dag. Bøfferne steges på grill, og restauranten rører selv isen og bager frisk brød hver dag.

Restaurant Upstairs sammensætter sin menu til årets RO:KOST med følgende producenter: Herslev Bryghus, Lærkehøj, Svanholm, Snoremark, Lam fra Stig i Vigersted og Musicon Mikrobryggeri.


 

Herslev Bryghus
Kattingevej 8,
4000 Roskilde
www.herslevbryghus.dk

Herslev Bryghus producerer økologisk øl og ligger i naturskønne omgivelser – midt i nationalpark Skjoldungernes Land. Herslev Bryghus ligger i landsbyen Herslev, ved Roskilde Fjord. Hos Herslev er kvalitet, økologiske råvarer og samarbejde værdierne bag, når de på bryggeriet dyrker, forarbejder og forfiner kornet til øl og brændevin.

Herslev bryghus sammensætter sin menu til årets RO:KOST med følgende producenter: Herslev Bryghus, Østagergaard, Stensbølgård og Herslev Grønvirke.

For første gang inviterer Herslev Bryghus til RO:KOST Madfestival. Middagen er inspireret af landbruget, råvarerne og naturen omkring Bryghuset. Kalvene er på marken, der er korn af gamle sorter, grønsagsproducenter i lokalområdet og bryggeriet leverer øl.


 

WHY Food & Cocktails

WHY Food & Cocktails
Ringstedgade 28B
4000 Roskilde

88 34 19 00
www.whyfoodandcocktails.com

WHY Food and Cocktails er et af Roskildes nye spisesteder. Det har sin beliggenhed i det tidligere Gimle spillesteds lokaler, hvor autentisk indretning, gastronomiske oplevelser og friske cocktails mødes. Hos WHY Food and Cocktails kan man opleve hvordan nordiske råvarer møder asiatiske traditioner i en moderne sammensætning og giver noget for enhver smag; Vegetar eller bøf-elsker? – de mindre sammensatte retter gør det muligt for dig som gæst at kombinere som du ønsker og kan deles rundt om bordet. Kreativiteten og kvaliteten er i højsædet hos Roskildes nye Restaurant – so WHY not?

WHY sammensætter sin menu til årets RO:KOST med følgende producenter: Hanbi, Legro, Søris og æg fra Kirke Hyllinge