Kam & Co

RO:KOST MADFESTIVAL

RO:KOST Madfestival i Roskilde 2017

MED RO:KOST TROR VI PÅ, AT ÆRLIGHED, KÆRLIGHED OG NÆRHED KAN SMAGES!

Udenfor Roskildes bygrænse findes der masser af dygtige og dedikerede fødevareproducenter, der hver især fremstiller unikke produkter og råvarer med smag, ærlighed og kvalitet i centrum. I uge 41 hylder RO:KOST Madfestival og Roskildes bedste restauranter alle disse delikate fødevarer, som bliver produceret lokalt, så du kan smage på Roskildes lokale spisekammer.

Konceptet er enkelt: På alle RO:KOST restauranter kan du i uge 41 få en 2-retters menu med min. fem lokalt producerede fødevarer til kr. 250.

VisitRoskilde er arrangøren bag RO:KOST Madfestival, men idékvinden er den lokale ildsjæl, Karin Sloth. Karin driver den økologiske gård, Snoremark, i Tågerup nord for Roskilde, hvor hun, sammen med sin mand, brygger Snoremark Æblemjød – som i 2011 blev kåret som Danmarks bedste mjød:

Ideen til RO:KOST fik jeg helt enkelt i forbindelse med, at jeg var ude og aflevere vores Snoremark Æblemjød, der jo bruges som dessertvin flere steder i byen. Her talte jeg med en af vores gode kokke i Roskilde, og det gik op for mig, at mange af køkkencheferne og kokkene ikke kender de mange fødevareproducenter, der er i lokalområdet. Derfor gik jeg til VisitRoskilde og præsenterede ideen om en ny madfestival i Roskilde – og de greb heldigvis ideen med det samme.”

 


Del dine RO:KOST oplevelser #rokostmadfestival.


Se alle RO:KOST restauranterne her…