Lokale producenter


Birkemosegård
Oddenvej 165
4583 Sjællands Odde

22 14 19 77
www.birkemosegaardkokken.dk

Birkemosegård er et biodynamisk landbrug beliggende på Sjællands Odde, som ejes og drives af Kung og Jesper Andersen. Her dyrkes både grøntsager, frugt, bær, hvede, byg og rug og huser desuden en kvægbestand på omkring 110 kvæg.

Birkemosegård åbnede i foråret 2017 deres eget køkken, drevet af Martin Kvedéris og Marie Hertz, hvori de serverer både morgenmad, frokost og aftensmad med 100% lokale råvarer, og hvor menuerne sammensættes ud fra høst og modenhed.


Boserup Skov
Boserupvej 89
4000 Roskilde

naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/boserup-skov

Den måske mest naturlige fødevareproducent, vi har på listen i år, er Boserup Skov.

Ud over skovens smukke, berømte anemoner kan her både findes lungeurt, skovmærke og masser af ramsløg.


Brogaard
v/ Boje Skytte
Fårevejle Kanalvej 47
4540 Fårevejle

59 65 43 17
www.brogaarden.com

Landmand Boje Skytte købte Brogaard ved Lammefjorden i 1983 og landbruget har været økologisk siden 2000. På Brogaarden dyrkes der bl.a. rødbeder, gulerødder og kartofler, og kan derudover bryste sig af at være Danmarks eneste udbyder af stikløg, som de høster ca. 1000 tons af.

Boje Skytte var desuden vinder af Fødevareprisen 2016 for hans prioritering af kvalitet og udvikling, og fordi han brænder for dyrkningen af de specielle afgrøder, som Lammefjorden giver så stor mulighed for.


Comwell Roskildes egen honning
Vestre Kirkevej 12
4000 Roskilde

4632 3131
www.comwellroskilde.dk

Hos Comwell Roskilde får de honning fra egne bistader. Her samarbejder de med en lokal biavler, der kommer og passer deres bistader og leverer de 250 kilo honning, der årligt bruges i køkkenet. Honningen kan købes i receptionen hos Comwell.

Hos Comwell vil køkkenchef Rasmus Rasmussen, som i 2010 vandt titlen som Verdens Bedste Konferencekok, gerne servere ærlig mad, som for ham betyder, at gæsterne ved, hvor maden kommer fra.


Frugtplantagen ved Stestrup Old
Stestrup Old
4360 Kirke Eskilstrup

www.ritt.dk/aebler/min-plantage

På æbleplantagen i Stestrup Old på Midtsjælland har Ritt Bjerregaard sammen med sin mand, Søren Mørch, drevet en økologisk frugtplantage siden 1988. Her dyrkes æblerne så naturligt som overhovedet muligt, hvilket betyder, at de ikke bliver sprøjtet og heller ikke vandet med andet end regnvand. På plantagen dyrker Ritt og hendes mand mere end 60 forskellige æblesorter. Størstedelen bliver bragt ud som de er med aarstiderne.dk, mens andre koldpresses til most.


Enggaarden
Vestsjælland

På Enggaarden på Vestsjælland opdrætter de kvalitetsgrise og har stor fokus på dyrevelfærd. Grisene har fri adgang til udearealer og har dermed mulighed for at følge deres normale adfærdsmønstre.

Enggaard-grisen får lov at vokse længere tid end konventionelle grise, og derfor bliver kødet meget saftigt, mørt og kødfuldt og sværen bliver knasende sprød.


Grambogaard
Ellehaven 55
5690 Tommerup

64 85 20 22
www.grambogaard.dk

Grambogaard er et lille slagteri på midtfyn, hvor dyrevelfærd og den gode smag er i højsæde. De udvælger deres leverandører med omhu og arbejder kun sammen med dem, der, ligesom Grambogaard, går op i driften med liv og sjæl.

Hos Grambogaard har man et tæt forhold til landmændene og når dyrene ankommer til slagteriet foregår det i fred og ro, fordi alle partere er enige om, at alle dyr fortjener en ordentlig og tryg behandling lige til de sidste.


Gris, Lam og Co.
Guldalderen 28 b
2640 Hedehusene

46 56 08 09
www.grislamogco.dk

Gris, Lam og Co. er et økologisk slagterhus, hvor alt kødet udvælges hos små, lokale gårde, hvor dyrene lever i det fri helt indtil slagtningen. Ud over at være økologisk er produktionen bæredygtig, idet den er båret af vindenergi og affaldet komposters til muld, der returneres til marken. Hos Gris, Lam og Co. er der en overbevisning om, at kvalitet og god samvittighed er to sider af samme sag.


hanbi

Hanbi ved biavler Hans-Erik Germuth
Bakkedraget 18
4000 Roskilde

31 55 24 68
hanbi.dk

Hans-Erik Germuth har haft bier i over 30 år i sin have på Bakkedraget Roskilde. Bierne kan flyve op til 3 km, som betyder, at bierne indsamler nektar fra det meste af Roskilde by. Derfor er Hans-Erik hvert år i stand til at få den meget eftertragtede lindehonning – en honningtype som konkurrerer med lynghonningen om at være Danmarks bedste honning. Voksen i hans bigårde er uden pesticider.


hegnsholt

Hegnsholt
Lejrevej 52
4320 Lejre

27 63 05 25
www.hegnsholt.net

Hegnsholt er en økologisk bondegård ved Lejre, som har økologiske kyllinger og lam. Gården er drevet og ejet af hønsemutter Johanne Schimming. Hønsene bor i et mobilt hønsehus på en kløvergræsmark og huset flyttes ugentligt, så der altid er grønt græs. En Hegnsholt-kylling lever helt op til 90 dage før den bliver slagtet og derfor vejer den også mere end en konventionel kylling, nemlig 2,2-2,5 kg.

Hegnsholt har åbent hver lørdag kl. 10-13. Her kan alle komme forbi og se dyrene. Man kan også købe høns, foder og tilbehør såvel som bestille andele på lam og kylling.


Herslev Bryghus
Kattingevej 16 – Herslev
4000 Roskilde

46 40 18 07
www.herslevbryghus.dk

Herslev Bryghus producer økologisk øl og ligger i naturskønne omgivelser – faktisk midt i den nye Nationalpark Skjoldungernes Land i landsbyen Herslev tæt ved Roskilde Fjord. Kvalitet, egne økologiske råvarer og sporbarhed i produktionen er værdierne bag, når bryggeriet dyrker, forarbejder og forfiner kornet til øl, brændevin og øl-eddike.


Herslev Grønvirke
Nordmarksvej 1
4070 Kirke Hyllinge

2859 7287
www.gronvirke.dk

Grønvirke, som er projektudvikling og kommunikation med fokus på bæredygtighed, og Herslev Bryghus er gået sammen om madsamarbejdet ’En del af Herslev’, som handler om mad og øl.

De er gået sammen, fordi de tror på, at de forbindelser de skaber til hinanden, til lokalsamfundet, til byerne omkring dem og til naturen vil give mere. Mere øl og mad af en særlig kvalitet, flere smagsoplevelser, mere liv på landet og i byen – flere mangfoldige landskaber og en rigere natur.


Højgaard
Køgevej 226
4621 Gadstrup

30 31 21 45
www.hojgaard-hereford.dk

Højgaard er en familieejet gård, som blev opstartet for 15 år siden af landmand Hans Skaffe. Deres Hereford kvæg græsser i Karlslunde Mose fra april til december, hvor der er garanti for grønt græs, frisk luft og masser af motion. Dette er med til at sikre kødet mørhed og give en fedtmarmorering der har saft, kraft og smag. Deres kød sælger de i deres gårdbutik sammen med frisk æg, grillpølser, spegepølser, øl og andet godt.


Kiselgaarden
Kiselgården
Jonstrupvej 18
4350 Ugerløse

www.kiselgaarden.dk

Kiselgården er blevet dyrket økologisk og biodynamisk siden 1985. Gården drives med kærlighed og respekt til godt håndværk, men med moderne viden og maskiner. Kiselgården dyrker alle former for grøntsager, rodfrugter og kartofler. Grøntsagerne dyrkes på lerjord, hvilket er valgt på grund af den gode smag, det giver grøntsagerne. Derudover giver det masser af vitaminer og mineraler til afgrøderne, da næringsstofferne opbevares bedre i en leret jord.

Det er ikke kun os fra RO:KOST, der er vilde med Kiselgårdens råvarer. De leverer også til anerkendte restauranter som Noma, Geranium og AOC.


Kivan
Kivan Food A/S
Saltøvej 118
4700 Næstved

55 44 54 61
www.kivan-food.dk

Kivan Food A/S holder til i Næstved og er et slagteri, der gennem mange år har specialiseret sig i at behandle og forarbejde vildt, som de køber af jægere. Vildtslagteriet har lige fra start baseret produktionen på kvalitet – Der sikres altid, at alt vildtet bliver kontrolleret af en dyrlæge fra Fødevareregion Ringsted. Kivan Food A/S har en stor know-how inden for området, da virksomheden selv har udviklet de maskiner, der bruges på vildtslagteriet.


Kuberts Fisk
Støden 5
4000 Roskilde

5991 0193
www.kubertsfisk.dk

Kuberts Fisk finder du lige midt i Roskilde – og på gågaden i Nykøbing Sjælland. Butikkerne ejes af Lars og Tanja Kubert og her finders et stort udvalg ad både fersk fisk, skaldyr, røgvarer, hjemmelavede delikatesser og færdigretter.


legro

Legro Gartneri
Sognevejen 14
2690 Karlslunde

46 15 17 33
www.legro.dk

Sæt krydderi på tilværelsen med friske, danske og økologiske krydderurter fra Legro Gartneri, der ligger et par kilometer fra Roskilde i Karlslunde. Gartneriet dyrker alt fra persille, brøndkarse og kørvel til Rucola under forhold der gør netop danske grøntsager og urter til nogle af verdens reneste.


Lærkehøj
Kagerupvej 5
4420 Regstrup

www.laerkehoejfrugt.dk

Hos Lærkehøj dyrker Maren Korsgaard og Mikael Møller Andersen æbler, pærer og en smule blommer i deres økologiske frugtplantage. Ud over frugterne dyrkes der på Lærkehøj også græskar, som bliver bestøvet af deres bier, som Maren og Mikael kalder deres bedste og flittigste medarbejdere.

Fra vejboden sælger de hver dag deres honning og fra sidst i august også æbler, hvor der er høflig selvbetjening.


mejnerts-molle

Mejnerts Mølle
Forsingevej 4
4470 Svebølle

59 29 47 07
www.mejnerts.dk

Mejnerts er et familiedrevet, økologisk landbrug på 880 hektar med egen mølle og produktion af korn og mel beliggende i Svebølle på Vestsjælland. Kornet males på gammeldags stenkværne og med denne kvalitetssans produceres unikke produkter, hvor melet bevarer alle de næringsstoffer og høje fiberindhold, som naturen har frembragt.

Familien Mejnertsen driver de mange hektar økologisk jord fra fire gårde ved Kalundborg, hvor der i Svebølle også sælges mel og brødblandinger fra deres hyggelige gårdbutik.


Musicon Mikrobryggeri
Penselstrøget 52
Roskilde 4000

24 91 87 74
www.musiconmikrobryggeri.dk

Musicon Mikrobryggeri er Roskildes første brewpub. Både beværtning og bryggeri åbner i spritnye lokaler i Containerstriben på Musicon i oktober 2017.

Her brygges øl med håndkraft i små portioner, som bliver pumpet direkte ud i hanerne til gæsterne i bryggeriet. Musicon Mikrobryggeri lægger både op til fest, fredagsbar og fyraftensøl i Containerstriben.


mollehoj

Møllehøj Kartofler & Grønt
Brunhøjvej 6 – Søsum
3670 Veksø

20 14 03 30
www.møllehøj.dk

På Møllehøj gården i Veksø kan man finde et stort sortiment af årstidens grøntsager, direkte og frisk fra marken. Om foråret bugner gårdbutikken af asparges og rabarber, senere følger de nye kartofler og de solmodne jordbær. I løbet af sensommeren og efteråret skifter udvalget til sprøde rodfrugter med masser af smag og alle tænkelige sorter af kål. Udover grøntsager har Møllehøj også altid frisklagte æg i gårdbutikken.

De skønne årstidernes grønt kan købes direkte af Helle på Stændertorvet i Roskilde hver onsdag og lørdag.


Olsens Frugt
Hovedvejen 6
4000 Roskilde

2232 9743
www.olsenfrugt.dk

Olsens Frugt ejes af familien Olsen, og tæller familiens 700 økologiske æble- og pæretræer. I plantagen kan der nemt høstes 15 tons økologiske æbler om året, hvoraf mange sælges som pluk-selv-æbler og de fleste bruges i deres produktion af most, cider, mjød og eddike, som kan købes i gårdbutikken.

Familien ønsker, at Olsens Frugt skal blive et udflugtsmål blandt lokale og andre, der ønsker sig en familievenlig dag på landet komplet med trampolin, kælekaniner, rollespilsvåben og ATV-kørsel. Et par gange om ugen kan man desuden svinge forbi deres bistro og få dagens ret.


Røde Port
Køgevej 206
4000 Roskilde

6061 5161
www.bryghusetroedeport.dk

Bryghuset Røde Port brygger øl med fokus på håndværket og med syns-, smags- og lugtesansen. De tager hånd om hele processen lige fra mæskning, urtkogning, gæring, lagring, flaskning og udbringning.

Røde Port har 5 ølvarianter: Nuggacilla, Havnefogedens Porter, Devil Hopped Dubbel, Ravn Sort og Den Røde Munk, som de distribuerer til over 30 forhandlere.


Rønnely
Maglebjerg 3
4520 Svinninge

5926 5658
www.ronnely.dk

På Rønnely dyrker Maja og Erling Olsen deres egne økologiske gulerødder, kartofler og andre grøntsager ved den næringsholdige Lammefjord.

Ud over deres egen avl, sælger parret også godt, økologisk frugt og grønt, krydderurter, mel og honning fra blandt andet Italien, Frankrig og Spanien. Alt dette foregår i deres gårdbutik, som har åbent alle hverdage.


Ryttergaarden
Ryttergaarden Kartofler
Kirkerupvej 30, Kirkerup
4000 Roskilde

26 21 31 84
www.ryttergaardenkartofler.dk

Landmand Peter Rytter Mølgaard er ejer og driver af Ryttergaarden Kartofler. De sidste 21 år har Ryttergården dyrket tidlige kartofler, og har de sidste 13 år været blandt de første til at have nye danske kartofler fra friland. Udover kartofler sælges der bl.a. også jordbær, grønne asparges og æg fra egne fritgående høns.


sagnlandet

Sagnlandet Lejre
Slangealléen 2
4320 Lejre

46 48 08 78
www.sagnlandet.dk

Sagnlandet Lejre leverer fra deres natur-lager ofte urokse eller vildsvin til naboen og samarbejdspartneren Restaurant Herthadalen, som i deres menuer gør en dyd ud af at støtte lokale leverandører.

Sagnlandets vikinger og håndværkere har i samarbejde med arkæologer genskabt det gamle traditionelle måltid så autentisk som muligt. I Sagnlandet kan man bl.a. deltage i en vikingefrokost, hvor man kan få tips og tricks af en ægte vikingekok.


Slagtergården i Holbæk
Smedelundsgade 23a
4300 Holbæk

59 43 02 05
www.slagter.dk

Slagtergården i Holbæk har været økologisk slagter siden 1988. Alle deres hjemmelavede specialiteter, pålæg og kødprodukter følger derfor økologiske principper i både fremstillingen og forarbejdningen. De udvælger selv deres kødkvæg, grise og lam, som de opkøber i nærområdet hos lokale opdrættere. Slagtergården sælger til mere end 25 detailhandlere og gårdbutikker på Sjælland.


snoremark

Snoremark
Gundsølillevej 52B
4000 Roskilde

30 24 77 61
www.snoremark.dk

Æblemjød – Nordens gyldne portvin med smag og duft som en klar og varm dansk sommerdag. De lokale ildsjæle Karin Sloth og Thomas Bredholdt driver den økologiske gård ’Snoremark’ i Tågerup nord for Roskilde.

Her er nøje udvalgte æblesorter fra egen plantage og honning fra egen biavl, som udgør hovedingredienserne i deres unikke Æblemjød. I 2010 blev Snoremark æblemjød kåret som Danmarks bedste af Dansk Biavlerforening.


Stensbølgård
Smedevej 18, Kyndeløse
4070 Kirke Hyllinge

4296 7125
www.stensbolgaard.dk

 Stensbølgård ligger i det skønne Hornsherred – mellem Roskilde fjord og Isefjorden. På den økologiske Stensbølgård bor Kirsten og Johan, som er født på gården og er fjerde generation. Her tager de kærligt hånd om bl.a. 120 økologiske malkekøer og ca. 150 kalve og kvier og der passes eller afgræsses på 200 hektar sjællandsk landbrugsjord. På Stensbølgård produceres også omkring 3000 liter økologisk mælk – hver dag – som bl.a. leveres til Hansen Is.

Stalddørssalget på gården er altid åbent, hvorfra der er selvbetjening af årstidens friske grønsager direkte fra marken.


svanhold

Svanholm Gods
Svanholm Gods 4A
4050 Skibby

47 56 66 70
www.svanholm.dk

Storkollektivet Svanholm Gods hører til blandt pionererne inden for dansk økologi og var med til at starte økologisk Landsforening i 1981. Det økologiske gods ligger i Skibby, Hornsherred, og på Svanholm er grundtanken, at man arbejder sammen om at styrke økologisk bæredygtighed og lokalt producerede grøntsager.

På Svanholms 230 ha findes der får og Jersey køer samt grøntsager og frugt. Dyrkningen og driften sker i et fælles ansvar af landmænd og beboere – for at nå målet om kvalitet, lokal forankring og sundhed for både dyr og mennesker.


soeren-wiuffSøren Wiuff
Strandvejen 1
4532 Gislinge

59 65 43 17
www.wiuff.wordpress.com

Land- og grøntsagsmand Søren Wiuff leverer grøntsager og urter til en perlerække af Danmarks bedste restauranter. Grøntsagerne dyrkes på Brogård, som ligger på den inderste del af Lammefjorden ved Gislinge. Søren Wiuffs interesse startede, da han fik nogle aspargesfrø fra naboen. Dette udviklede sig til, at Søren i dag dyrker mere end 150 forskellige slags grøntsager og urter på sine 60 hektars landbrug.


soris

Søris
Sørisvej 2A
3650 Ølstykke

47 33 40 03
www.soeris.dk

Sørisgaard ligger mellem Ølstykke og Slangerup i Nordsjælland og er en familievirksomhed, der igennem næsten 30 år har dyrket økologiske grøntsager med en mission om at gøre sunde, velsmagende råvarer tilgængelige for så mange danskere som muligt.

I dag dyrker Søris ca. 120 hektar med korn, kartofler, rodfrugter, kål, græskar m.m., og Søris’ jord har ikke været sprøjtet i 30 år.


Søtofte Jordbrug
Søtoftevej 74
4100 Ringsted

2720 2878
www.jordbrug.com

Søtofte Jordbrug fik nye kræfter i februar 2017, da et nyt, ungt team overtog produktionen af jordbruget. Her dyrkes et væld af økologiske grøntsager, som alle bliver sået, plantet, høstet og pakket af mennesker, som brænder for håndværket ved landbruget.

Foruden grøntsager lægger jordbrugets 450 høns også en masse æg fra deres mobile hønsehuse på græsmarken. Husene bliver flyttet hver anden dag, så hønsene altid har friskt græs.

Hver lørdag sælges der æg og sommergrønt på Stændertorvet i Roskilde.


Tvedemose Champignon
Tvedemosevej 2, Snesere
4750 Lundby

5599 0233
www.tvedemose.dk

Tvedemose Champignon ejes i dag af Jens Christian Hansen, hvis far, farfar og morbror grundlagde gården i 1963. På Tvedemose dyrkes der 1.600 tons champignon og 15 tons specialsvampe om året. Både økonomisk og social bæredygtighed er en af de bærende elementer i Tvedemoses forbrug og produktionsmetoder, og produktionen har været fri fra sprøjtemidler i 10 år, hvilket er med til at give Tvedemoses svampe deres høje kvalitet.


Valnødlund gårdbutik
Glimvej 19B
4000 Roskilde

4648 0183
www.valnodlund.dk

Valnødlund er en økologisk gårdbutik, som blandt andet sælger frugt, grøntsager, kød og honning fra egen bigård. Hos Valnødlund sætter de en ære i at handle med kvalitetsråvarer og værner om de gamle traditioner.


oellinggaard

Øllingegård
Borupvej 69
3320 Skævinge

48 28 41 51
www.oellingegaard.dk

Øllingegaard er et 100 % økologisk mejeri i Skævinge ved Hillerød, som hver dag indvejer dugfrisk mælk fra 6 økologiske landbrug på Sjælland. Udover mælk og syrnede produkter, som koldskål og creme fraiche, leveres der også oste i eget navn. Øllingegaard har fået fødevareprisen, og deres smør er kåret til Danmarks bedste.


Østagergaard
Østagergård
Slettebjergvej 21
4174 Jystrup

57 52 88 14 / 57 52 88 15
www.oestagergaard.dk

På Østagergård produceres der en række økologiske melsorter, og der drives kødkvæg af racen Angus. Her er økologi omdrejningspunktet, og det er helt essentielt, at dyrene lever et godt og ustresset liv. Kødkvægene bliver udelukkende fodret med græs, hø eller ensilage. Østagergård sælger ud af deres økologiske mel og eget færdigbagte brød samt Angus-kalvekød.