Hvad er lokale råvarer?

RO:KOST Madfestival sætter fokus på Roskildes madoplevelser og på de mange små fødevareproducenter rundt omkring Roskilde, som med kærlighed og kvalitetssans producerer unikke produkter. Men hvornår er noget lokalt?

For os betyder lokale fødevarer en ærlig og bæredygtig madkultur med kvalitet og god smag i centrum. Selvom de lokale fødevarer, som indgår i restauranternes RO:KOST menuer, primært bliver produceret lige udenfor Roskilde bygrænse, vil du også blive præsenteret for kvalitetsråvarer fra resten af Sjælland. Vi mener nemlig, at lokale fødevarer handler mere om gennemsigtighed og kvalitet end antal kilometer.